Miranda van de Heijning, Steen Christensen and the PG Online Distributed
Proofreaders.
af
Alfred Lichtwark, den nys afdode tyske Kunsthistoriker, udtalte gentagneGange i sine Skrifter om Havekunst, at dennes hojere eller lavereStandpunkt var afhaengig af Amatorerne, og han sogte at bevise sinPaastand ved Henvisning til den overlegne Havekunst i England, hvor detvrimler med Haveboger og-tidsskrifter, ikke alene skrevne forAmatorer—det har vi og Tyskerne ogsaa—men skrevne af Amatorer. Der ernaeppe heller Tvivl om, at Lichtwark har Ret; thi den forretningsmaessigtdrevne Tilplantning og Vedligeholdelse af Haver maa og skal fore tilSkabelonmaessighed og Routine, hvor dygtige Mennesker der end beskaeftigesved denne Gren af Havebruget. Hvis derfor det private Havebrug, der iForhold til Landets ovrige Kultur staar saa lavt, skal hojnes, maa detske ved at vaekke Interessen og skabe kundskabsrige Amatorer.
Som et beskedent Led i denne Bestraebelse, hvis Resultater naturligvis iforste Raekke vil komme det faglige Gartnerarbejde tilgode, maanaervaerende Bog ses og bedommes.
Forfatteren bringer sin bedste Tak til Det Kongelige Danske Haveselskab,
Messrs. Kelway & Son, Langport, d'Herrer Carl V. Lange og N.W. Larsen
for al velvillig Bistand, navnlig med Udlaan af Billeder. Docent ved
Landbohojskolen G. Becker har velvilligst gennemgaaet den botaniske
Nomenklatur; for denne vaerdifulde Hjaelp yder Forfatteren ham sin bedste
Tak.
At Forlaget ikke har skyet at give Bogen et Udstyr, som ellers ikkebliver danske Haveboger til Del, vil sikkert finde Paaskonnelse i allehaveinteresserede Kredse, og det maa onskes, at Publikums Modtagelse afforeliggende Bog maa blive en saadan, at andre Dele af Havedyrkningen:Roser, Stenhojs-og Vandplanter o.s.v. paa lignende Maade kan tages optil Behandling ad Aare.[1]
[Footnote 1: Saadanne Boger er udkomne paa samme Forlag henholdsvis 1915og 1917.]
Ordrup i April 1914. G. N. BRANDT.
I naervaerende 3die Oplag af "Stauder" er indfort en Del Rettelser ogSortimentet er aendret, saaledes at det er tidssvarende. Da jeg selv ikkelaengere dyrker Stauder, og derfor ikke folger Fremkomsten af Nyheder saanoje som tidligere, har jeg raadfort mig med forskellige Kolleger ogtakker navnlig Handelsgartner Aksel Olsen, Kolding, for vaerdifuldBistand.
Ordrup, Juli 1918. G. N. BRANDT.
[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 1. En af de beromte Rabatteri Haven ved Hampton Court, der har dannet Forbillede for tallose andreStauderabatter i engelske Herregaardshaver.]
[Illustration: Fig. 2. Stauderabat foran Mur i en engelsk Have.]
Det tyske Ord Staude har i Mangel af et dansk i mangfoldige Aar tjentsom Kollektivbetegnelse for en vis Klasse af Haveplanter, der botaniskset er uden systematisk Samhorighed, men som danner et fysiologisk Hele,en Gruppe af Haveplanter, der kan defineres som fleraarige, urteagtige,haardfore Prydplanter. Trods denne tilsyneladende skarpe Begraensninggaar Stauderne dog jaevnt over i tilstodende Dele af Planteverdenen.Fleraarigheden kan for manges Vedkommende under visse Forudsaetningerblive til Toaarighed, og paa den anden Side kan toaarige Planter undervisse fysiske Forhold eller ved Kulturens Indgriben forblive fleraarige.Enkelte Stauder kan ogsaa af og til vise Tendens i Retning af traeagtigUdvikling af de nederste Partier, og endelig er Haardforheden jo etsvingende Begreb: Hvad der er haardfort paa Taasinge, fryser vaek